Samtale & kropssprog

3.750,00 DKK

Forstå din klient 

På dette to-dages kursus får du metoder, der hjælper dig til at forstå din klienters kroppe samt samtaleteknikker, der kan hjælpe dine klienters følelser frem.

Kurset gør dig bedre i stand til at sætte ind der, hvor din klients behov lige nu er størst.

Dag 1: Kropssprog

På dag 1 vil du blive trænet i at læse dine klienter ud fra spændinger, historik, kropsholdning og bevægelsesmønstre. Du introduceres til teorier om krop og psyke, som kan hjælpe dig til at danne et samlet billede af klienten. Du lærer at sætte ord på overfor klienten og styrke dine antagelser med yderligere spørgsmål, så du får et godt udgangspunkt for din behandling.

Kort sagt bliver du trænet i at tolke din klient via kroppen, både så du kan lægge den bedste behandlingsstrategi og få følelserne hos klienten i spil.

Dagens underviser er Andreas Lassithiotakis, uddannet fra Body SDS og har været selvstændig behandler siden 2013. Ved siden af sin egen klinik driver han klinikfælleskabet Alle Led & Kanter med over 20 behandlere fordelt på to adresser og har lavet en serie af holistiske anatomiplakater om kroppens sprog.

Dag 2: Klientsamtale

Dag 2 tager fat hvor dag 1 slap, men fokus er nu på samtalen med klienten.

Kurset skal altså styrke dine samtalekompetencer, som også er en stor del af det at være kropsterapeut. Det handler dels om at sætte ord på sine tolkninger af kroppens tilstand og dels om at spørge ind til klientens følelser, tanker og situation.

Du vil få konkrete værktøjer til, hvordan du kan udforske klientens følelser ved hjælp af spørgsmål. Du træner at bruge samtalen til at få klienten i kontakt med sine følelser og forløse dem frem for blot at tale om dem.

Du bliver også trænet i at bruge dit eget sanseapparat og følelser som redskab i samtalen.

Dagens undervisere er Andreas Lassithiotakis fra dag 1 samt Ditte Marie Madsen, som er kandidat i psykologi og herudover har en fireårig psykoterapeutuddannelse i eksistentiel- og oplevelsesorienteret psykoterapi. Hun arbejder som traumeterapeut i KKUC, og har derudover privat virksomhed, hvor hun arbejder med individuel- og parterapi. Hun underviser desuden på Psykoterapeutisk Institut i København og i Psykisk Førstehjælp i hele landet.

 

Tid og sted
11.-12. juni 2022 kl. 09.00 – 16.00
Totum, Købmagergade 60, 1. sal., 1150 København

OBS:

  • Er du elev eller uddannet hos Totum, får du en Totum rabat. Se mere på Elevsiden (på forsiden under Totum arrangementer).
  • Man skal have en vis erfaring med kropsterapi for at deltage på kurset. Som Totum elev skal man have været igennem supervision 2.
Ryd
Varenummer (SKU): KK-03-11-21-1-1 Kategori:

Yderligere information

By

København

Dato

11.-12. juni 2022