Ledfrigørelse / 2 x 2 dages kursus inkl. 2 supervisionsdage (2020)

11.500,00 DKK

På dette intensive 2+2-dages kursus vil du lære at ledfrigøre kroppen med fokus på nakke, ryg og lænd. Efter de fire dage vil du være i stand til at lave en vurdering af ryggen, og ud fra den vil du kunne se, hvor ryggen er låst og dermed hvor der specifikt er behov for ledfrigørelse. Sidst, men ikke mindst, vil du være i stand til at frigøre de låste led!

På kurset lærer du om ryggens anatomi, funktion og om sikkerhed i forbindelse med teknikkerne. Ved hjælp af en række tests og med den viden, du får med dig, vil du være i stand til at tage højde for ryg-, nakke- og lændesygdomme i dine behandlinger. På den måde kan du hjælpe dine klienter med de rette værktøjer og med sikkerheden i orden.

Selvom kurset lægger vægt på en grundig gennemgang af vigtig teori, er der som sædvanligt lagt stor vægt på, at du lærer gennem dine hænder og din egen krop. Det er kun gennem praktisk erfaring med teknikkerne, at du kan hjælpe dine klienter i din egen praksis. Derfor træner du teknikker på og med dine holdkammerater, selvfølgelig under supervision og vejledning af erfarne undervisere.

Også denne gang er det Cem Öz, som står for undervisningen. Cem har også undervist på de tidligere MasterClass i ledfrigørelse, og med sin imponerende viden, ekspertise og evne til at formidle er han blevet en uundværlig del af kurset.

Cem Öz er osteopat med speciale i ryg- og idrætsskader. Han har egen praksis og arbejder derudover som ekstern underviser på UCC (fysioterapeut udd.) samt som underviser på Correction Academy. Han bestræber sig altid på, med ydmyghed, at dele sin viden og erfaring med sine elever, og han er god til at formidle kompliceret viden, så alle kan forstå det.

Med sin store praktiske erfaring og teoretiske viden indenfor strukturelle og funktionelle sygdomme hos mennesket, er Cem’s undervisning en oplagt mulighed for at suge til sig og udvikle sine kompetencer.

Med ledfrigørelse af nakke, ryg og lænd vil du kunne hjælpe dine klienter endnu mere effektivt. Sidder der en låsning i rygsøjlen, som skaber pres på en nerve, vil dette forplante sig videre ud i kroppen. Med frigørelsen af det låste led, kan du gå direkte til problemets årsag og genoprette nervens optimale funktion.

Din nyerhvervede viden og erfaring kan du efter kurset anvende direkte i dit daglige arbejde ved briksen, og det vil være et fantastisk værktøj til at hjælpe dine klienter på en helt ny måde.

Så spids blyanten og åbn øjne og ører, for der vil komme en masse viden og guldkorn i løbet af de fire dage, kurset varer. Derudover får du to fulde dage med supervision, hvor der skal der trænes og arbejdes ved briksen, således at du bliver fortrolig med de nye teknikker.

Tid:
15. – 16. august 2020 – Kl. 09.00 – 16.30
12. – 13. september 2020 – Kl. 09.00 – 16.30

Datoer for supervision er:
25. august 2020
23. september 2020

Begge dage 09.00 – 16.30

Ryd
Varenummer (SKU): MC-020520-1 Kategorier: ,

Yderligere information

By

Århus

Dato

15. – 16. august 2020