Stress, Chok og Traumer / 3 Dages kursus (2020)

4.450,00 DKK

STRESS, CHOK, TRAUMER & PTSD – koblingen til vagusnerven og den polyvagalenerveteori

Som kropsterapeut – og menneske – har du sikkert allerede erfaret, at kroppen husker det liv, vi har levet. Og at livet for nogle mennesker har budt på voldsomme oplevelser. Ulykker, overgreb, mobning og vold kan have en så fundamental indvirkning på krop og psyke, at livet bliver fundamentalt forandret. Så hvordan hjælper vi vores klienter videre? Hvordan hjælper vi vores klienter tilbage til en tilstand, hvor fortidens oplevelser kan blive i fortiden i stedet for at farve og spænde ben for livet nu og her?

På denne 3-dages workshop vil du få et indblik i hvad der sker i krop og nervesystem under stress, chok, traumer og PTSD. Med afsæt i det autonome nervesystem og vagusnerven lærer du, hvordan du som kropsterapeut kan imødekomme disse problematikker i dit arbejde ved briksen. Workshoppen giver dig en forståelse af koblingerne mellem stress, chok og traumer og omstændighederne omkring traumet, der fører til PTSD.

Gennem workshoppen integrerer vi de teknikker du har med fra din grunduddannelse og tilføjer nye stærke metoder til at arbejde med chok og PTSD. Du får viden om, hvordan du som behandler kan identificere forskellige former for chok hos en klient – og ikke mindst hvordan du kan hjælpe klienten med at løsne den låsning, som choktraumet har efterladt i krop og psyke.

Der vil være fokus på at blive i stand til at spotte det kropslige udtryk hos en klient og de kropslige mønstre mellem choktraumer, udviklingstraumer og PTSD.

  • Hvordan genkender du som behandler forskellige typer af chok?
  • Hvordan afspejles de i klientens fysiske og psykiske fremtræden?
  • Hvorfor opstår overspænding og underspænding i kroppens muskulatur, fascier og bindevæv?
  • Hvordan kan du kende forskel på udviklingstraumer og choktraumer?
  • Hvordan genkender du kropsudtryk og øjenudtryk ved PTSD?

Vi vil beskæftige os med de psykologiske ”hotspots” – dvs. hvilke psykologiske temaer der indikerer chokbeslutninger, og hvad du som behandler kan gøre, samt ikke mindst; hvornår du skal undlade fysisk berøring og behandling, fordi klienten ikke er i stand til at rumme det. Her vil du desuden lære hvordan du kan arbejde med kroppen og nervesystemet gennem andre redskaber.

Underviser på workshoppen er Rudi Sorgenfri. Rudi er uddannet kropsterapeut hos TOTUM og arbejdssociolog fra CBS, og han har siden 2014 arbejdet som fuldtids kropsterapeut 1-1 og i grupper. Rudi har suppleret TOTUM uddannelsen med flere redskaber til at arbejde med PTSD bl.a. hos soldater og ansatte i fængselsvæsenet. Metoderne bruger han også i sit arbejde med at hjælpe stressramte tilbage igen efter de følgevirkninger længere tids stressrespons har på krop, psyke og relationer.

Tid: 25. – 27. juni kl. 09.00 – 16.30
Sted: Frederiksborggade 11, 2. sal, 1360 København K

 

På lager

Varenummer (SKU): SCT-1 Kategorier: ,